Livet som mor

Jubiiii, ferie! Pakkeliste – fantastisk eller et helvede?

Jubiiii, ferie! Pakkeliste - fantastisk eller et helvede?

Pakkeliste eller ikke pakkeliste? I ferierne pakker mange børnefamilier kufferterne og sætter kurs som fjerne kyster! Og uanset og destinationen er Bermuda, Berlin eller Blokhus, så skal man have vildt mange ting med, når halvdelen af passagererne er under 12 år! 

Kunsten at lære at elske at pakke

Og det kræver også en sand pakkemester at få det rigtige tøj med og at få det pakket ned på mindst mulig plads. 

 Og en tredje udfordring er at få pakket i god tid, så man husker det hele, for ikke alle er så organiserede som vores farmor, der har en laminerede pakkeliste klar 3 uger i forvejen, uanset om hun kun skal 1 overnatning til Aalborg.

Se vores tilbud: Lækkert børnetøj på tilbud her

ferie pakkeliste

Den perfekte pakkeliste

Så her er vores beskedne bud på sagen: 

Vi elsker lister – alle slags, men en pakkeliste er nu lidt sjovere end en indkøbsliste, for den spiller på forventningens glæde, og den kan sagtens være stor og sprudlende, selvom man er organiseret og har udformet en pakkeliste – lamineret eller ej ;-). Lister kan nemlig være med til at gøre det hele lidt mindre stressende, fordi man ikke styrter rundt i sidste øjeblik. Let’s face it – man SKAL bare have meget med, når der er børn og babyer med, og så kan man jo ligeså godt forsøge at hjælpe sig selv lidt.

Udover snacks til turen, ørepropper til mor og oplader til mobilen er det, som fylder mest i kufferten til sommerferien nok tøjet. Og her kommer et par gode fif til, hvad I skal have skrevet på jeres pakkeliste:

Tøj – få ting, mange muligheder

For det første handler det om at vælge tøj, som kan gå til mange formål. Fx er sweatpants geniale at rejse i, fordi de er behagelige, men de er samtidigt pæne og kan bruges selv på pæne restauranter. Både Wood Wood, Danefæ, Serendipity og “I dig denim” har lavet super lækre bukser til både drenge og piger som er geniale her. Så de kan altså både bruges i bilen og på restauranten, i Søndervig eller på South Beach og i varme lande eller herhjemme. Herunder har vi fundet bud på lækkert sweat, der passer perfekt til en pakkeliste til både sommerhus og charter.

T-shirts som schweizerknive 

T-shirts er også en form for tøjets schweizerkniv; de er både pæne, praktiske og kan bruges som nattøjer, pænt tøj, træningstøj og sågar en soltrøje i en snæver vending, hvis man skulle have glemt det. (Husk at en almindelig t-shirt kun giver, hvad der ca. svarer til en faktor 10 i beskyttelse, hvor det meste soltøj/badetøj har en indbygget beskyttelse, der ofte når helt op til faktor 50).

Tryk her for at læse mere om de tre solråd. Du kan også downloade Kræftens Bekæmpelses app, der hjælper dig med at holde øje med UV-indekset.

Hvis man skal være sikker på, at ungerne er glade, kan man jo med fordel vælge deres favoritter, så slipper man for skænderier. DYR Cph har lavet de skønneste t-shirts, som vi i shoppen kalder “Børnenes Favoritter”, for de er så søde og sjove, og kommer i mange forskellige farver og motiver. Med sådan et par stykker på din pakkeliste er du kommet langt.

Tynde trøjer overvinder alt

En anden 2-i-1’er er tynde trøjer og leggings, som både kan fungere som nattøj, under andet tøj eller kjoler og bare til afslapning på hotellet eller i flyet! Og de kan også bruges uanset om I skal ned til varmen i Spanien og bade, eller om I skal en tur til Mols og vandre i nationalparken. Få skrevet et par tynde trøjer på din pakkeliste – herunder kan du finde lidt inspiration.

Kjoler skal der med

Kjoler er også et must på pakkelisten, for de er intet mindre geniale i kufferten, for de kan bruges i al slags vejr. Hvis det er koldt, skal der bare et par lækre strømpebukser under, så kan man lidt mere. Og strømpebukser fylder næsten heller ingenting i kufferten, og kan nemt rulles sammen. De kan også proppes ned i alle hulrum – vi har fx personlig erfaring med strømpebukser i både handskerummet og køletasken (det sidste ikke med vilje). og Intet mindre end genialt. Og vi har selvfølgelig et stort udvalg i shoppen, både til baby og de større børn, se fx de lækre strømpebukser fra MP og med glimmer fra Molo

Kjoler til piger: Se vores store kjole udvalg her 

Badetøj og bademester

Uanset hvor I skal hen, vil børn gerne bade. Det gør ikke noget, at vandet er koldt eller varmt, om det er strand eller svømmehal eller sol eller regn. Så badetøj er en anden ting, der helt sikkert skal i kufferten. Hvem af de voksne, der så skal stå med blå læber og lege 10-20-30 i 14 grader varmt vand må I selv skændes om, men både voksne og børn skal huske badeshorts, bikini eller badedragt. Herhjemme står det (med småt) i far-kontrakten, at han skal bade med ungerne, men faktisk er det skønt at se ungerne boltre sig, uanset temperatur, så der er ingen vej udenom.

Hvad skal du ellers have med på ferie?

Udover tøj, skal børnefamilier også have alverdens andre ting med; gerne ting, som gør det hele lidt længere. Så på vores pakkeliste er også følgende andre ting:

Stofbleer, fx de lækre stofbleer fra Soft Gallery eller Müsli, og de store bleer fra KongWalther. Stofbleer kan nemlig bruges til alverdens ting: Både til bleskifte, gylp, håndklæde, viskestykke, opbevaring af halvspiste æbler eller lidt skygge til fars ansigt, når han tager en lur i solen og har glemt sin kasket. Så ved at tage rigeligt stofbleer med, sikrer I jer, at I har et praktisk stykke klæde, der kan redde mange situationer.

Hvis sommerferien er en tur i sommerhus, som ikke er ens eget, skal man ofte have rigtig mange ting med selv. Alt fra krydderier til viskestykker og sengetøj. Og når dagsordenen står på hygge, hvor både voksne og børn (forhåbentlig) skal sove længe, fylder dynerne en del, både fysisk og mentalt. Vi har altid vores egne dyner med, ja, det fylder meget, men vi ELSKER vores dyner, og så kan man også hygge i bilen, hvis man skal køre langt. Men ofte man jo nøjes med sengetøjet. Og hos Pure Basic kan du finde mange fine sæt, som ikke kun er perfekte til sommerferien, men som heldigvis kan bruges hver eneste dag også derhjemme, når hverdagen går i gang igen.

Pakkeliste praktisk stofble

Sommerferie i Danmark – et potpourri 

Når sommerferien går til Danmark, er jeres pakkeliste nok lidt længere, end hvis I tager til Malaga, hvor man stort set kan nøjes med t-shirts og shorts. Når turen går til Klitmøller, København eller Kalundborg skal man nu en gang både have en varm trøje, shorts, lange bukser og måske sågar regntøj med. Så huskelisten er lidt længere, hvis du bliver inden for landets grænser. Til gengæld bliver rejsetiden kortere; og dét er da ikke så værst!

Huskelisten er lang, uanset hvilken ferie man skal på. Men når det er sommerferien, som står for døren, er det ekstremt vigtigt, at man husker solhatten. Uanset om det er en kasket eller en bøllehat, så er den et must for både voksne og børn. Solen er også stærk i Danmark, og selvom der er skyer, kan man sagtens blive solbrændt. Og babys hud er særlig sart og følsom og skal derfor beskyttes mod solens farlige stråler. Heldigvis kan man få mange fine og lækre bøllehatte og kasketter, så selvom man gerne vil være cool, er hatten ikke noget problem – måske nærmere tværtimod. I hvert fald er det da ret cool at være fornuftig!

Du kan se vores store udvalg af solhatte her

Pakkeliste til sommerhus – sådan kan den se ud

Herhjemme kan børnene godt lide at pakke deres egen taske. Vi laver derfor en pakkeliste sammen, som ungerne selv fylder kufferten efter.

For at gøre det nemt og overskueligt, så er der herunder både pakkeråd og et bud på en pakkeliste. Det er en pakkeliste, der er lavet til en pige, der skal besøge mormor og morfar i deres sommerhus i syv dage. Det er også en pakkeliste, der er lavet til en af de varmere og knap så våde uger i sommerferien – sådanne findes jo. Tag altid hensyn til vejrudsigten, når du laver en pakkeliste.

pakkeliste pakkeråd ferie pakke hvad skal jeg have med
pakkeliste pakkeråd ferie pakke hvad skal jeg have med

Og nu kommer vi så til løsningen på tidsproblemet.

For alt dette tøj er sådan set noget, man allerede har ved hånden. Man behøver ikke at have en særlig kasse med ferietøj, der skal findes frem bag fra skabet, man skal bare tage det, man allerede bruger i hverdagen. Så skal man jo også gøre plads til at shoppe – bæredygtigt naturligvis!

logo

Pure Basic

–  fordi bæredygtigt børnetøj er fremtiden